STENALDEREN

13000 - 1700 f.v.t

1300 - 4000 f.v.t

JÆRGERSTENALDEREN

Jægerstenalderen i Danmark varede fra ca. 13000 til 4000 f.v.t. jægerstenalderen i Danmark startede, da isen trak sig tilbage. Mennesker slog sig ned og levede som jægere og samlere.

I løbet af jægerstenalderen havde folk i det område, der nu er Danmark, kontakt med folk fra andre områder. Det var med til give folket ny viden og nye idéer. Økser og keramik er to af jægerstenalderens opfindelser.

FLINT

At bruge flint til redskaber er en opfindelse i sig selv. Flint er en hård sort, grå, gullig eller rødbrun stenart. Flinten kan hugges i stykker med skarpe kanter. Derfor egner flint sig godt til at lave simple redskaber og våben, og det begyndte man altså på i stenalderen

ØKSER

Økser blev lavet af flint. Økser blev ”opfundet” i jægerstenalderen, og de bliver stadig brugt den dag i dag. Der er ikke fundet økser fra den tidligste stenalder. I det åbne landskab uden mange træer havde menneskene ikke brug for økser. Først da skoven bredte sig, fik man brug for økser. Det skete i løbet af den yngre jægerstenalder ca. 9500 f.v.t. Med økser kunne man fælde store og små træer, så man kunne få plads til sine hytter og få materiale til at bygge hytterne af. Træ kunne også bruges til at lave økse- og pileskafter, skåle, fade, skeer, stammebåde og padleårer.

Forskellige flinte typer

Kilde: ClioOnline

5.400 - 4000 f.v.t

ÆRTEBØLLE - KULTUREN

Use this text block to fill in some interesting information. It could be a nice story about your business and how it all started. Or maybe you just want to tell your visitors a little bit about yourself and the subject of this stunning website that you’re currently building. Use this text block to fill in some interesting information. It could be a nice story about your business and how it all started.

KERAMIK

I ertebølletiden lærte man at lave krukker, så man kunne koge sin mad i bålet. Det lærte man af folk, der boede længere sydpå. I de næste 6.000 år blev keramik brugt til at lave blandt andet gryder og krukker. Krukkerne blev lavet af sammenpressede lerpølser. Leret blev blandet med knuste småsten. Hvis man ikke blandede småsten i leret, kunne det ikke tåle de høje temperaturer i bålet.

LER-KRUKKER

Lerkrukkerne kunne bruges til at lave mad i. De havde en spids bund og tykke sider. På kanten lavede man ofte aftryk af fingrene eller neglene. Man lavede små og store krukker, og de største kunne være op til 50 cm høje.

LAMPER

Man lavede også små aflange skåle i forskellige størrelser. Spor efter ild, der kan ses i skålene, fortæller, at de blev brugt som lamper. De kunne fyldes med fedt, og en væge blev placeret i den ene eller i begge ender. Fra lamperne kunne jægerne få lys og varme.

4000 - 1700 f.v.t

BONDESTENALDEREN

Vidste du, at man kunne operere allerede i bondestenalderen? Selvom der hverken fandtes læger eller hospitaler, så kunne man faktisk godt få en operation. Mange mænd fik skåret hul i kraniet – og de overlevede.

Kilde: ClioOnline

Her ses et trepaneret kranium. Trepanering var en måde at operere på i bondestenalderen

- Kilde: L. Larsen Nationalmuseet

TREPANERING

På en del kranier fra bondestenalderen er der huller. De er lavet på grund af en trepanering, der er en slags operation. Operationen foregik, ved at man skar huden op med en skarp kniv og skrabede hul på kraniet. De fleste overlevede faktisk, at der blev skåret hul i deres kranie.

KUN FOR MÆND

Trepaneringer findes kun på kranier fra mænd, og de fleste er lavet forrest i venstre side af hovedet. Hvis en mand var i kamp, ville han tit blive ramt netop på dette sted af fjendens slag. Det tyder på, at man lavede trepaneringerne for at redde en såret kriger. Måske kunne man på denne måde fjerne blodansamlinger, der var kommet efter et hårdt slag.

BONDENS REDSKABER

HJULET

Omkring 3.500 f.v.t. blev en af de vigtigste opfindelser i landbruget for første brugt i brug i Danmark. Det var arden. Arden var en tidlig udgave af en plov. Den vendte ikke jorden, men ridsede fordybninger i marken. Derved blev jorden løsnet, så man kunne så korn. Der er ikke fundet arder fra bondestenalderen. Men der er fundet masser af mørke, parallelle striber i jorden under stendysser og jættestuer. Det viser os, at bønderne brugte arden flittigt i bondestenalderen.

Hjulet blev opfundet omkring år 4500 f.v.t. i Mellemøsten. Opfindelsen bredte sig hurtigt til Europa. Allerede fra 3200 f.v.t. er der fundet hjulspor efter vogne i Danmark. Vognene blev sikkert trukket af okser og brugt til at flytte træer og tunge sten. Det tidligste vognhjul fra Danmark er fra omkring 2900 f.v.t. De blev fundet i en mose ved Herning. Hjulet var lavet af egetræ og var gået i stykker. Måske er det derfor, at det var blevet efterladt i mosen